Hovedværket om generationsskifte og omstrukturering
Bogen giver en samlet fremstilling af skatteretlige, juridiske og praktiske aspekter ved rådgivning om generationsskifte, tillige med fokus på omstrukturering blandt andet som værktøj ved generationsskifte.
Der gives indføring i og juridisk analyse og diskussion af almindelige skatteretlige grundprincipper for afståelsesbeskatning af personer og selskaber samt af regler og praksis for værdiansættelse, gavebeskatning, skatteretlig succession, omgørelse og skatteforbehold og for udbytte- og sambeskatning mv. indenfor selskabsstrukturer.
Herudover beskrives de relevante privatformueretlige regler for ægteskab, skilsmisse, dødsfald og fremtidsfuldmagt mv. samt udvalgte aspekter af de selskabsretlige regler for interessentskaber, kommanditselskaber og kapitalselskaber.
Bogen refererer mere end 1.000 afgørelser fra domstole, landsskatteret og administrative myndigheder, heraf en betydelig del med udførlige kommentarer.
Samtidig indeholder bogen en række praktiske taleksempler og modelovervejelser og -eksempler.
Forfatterindtægterne for denne bog tilfalder Red Barnets arbejde for udsatte børn i Danmark
Målgruppe
Bogen er med sin bredde et relevant og nyttigt værktøj for rådgivere mv., der ikke har et indgående kendskab til alle de enkelte retsområder, og er samtidig i kraft af den juridiske dybde en nødvendig speciallitteratur for specialister indenfor generationsskifte og omstrukturering.
Om forfatteren
Michael Serup er advokat og partner i Bech-Brunn Advokatpartnerselskab og er i dag, med 30 års erfaring og specialisering, Danmarks førende rådgiver inden for generationsskifte af familieejede virksomheder og formuer. Michael Serup har forfattet mere end 70 faglige artikler om skatteret og selskabsret og er samtidig forfatter til Fusionsskatteloven med kommentarer.
Bogens indhold
Indholdsfortegnelse:
Afsnit I - Generationsskifte
Kapitel 1 - Generationsskifte – planlægning og aftaler
Kapitel 2 - Det retlige grundlag for generationsskifte
Kapitel 3 - Den almindelige generationsskiftebeskatning
Kapitel 4 - Den særlige generationsskiftebeskatning
Kapitel 5 - Privatformueretlige forhold
Afsnit II - Omstrukturering
Kapitel 6 - Virksomhedsstruktur og omstrukturering
Kapitel 7 - Skattefri virksomhedsomdannelse
Kapitel 8 - Skattefri aktieombytning
Kapitel 9 - Skattefri tilførsel af aktiver
Kapitel 10 - Skattefri spaltning
Kapitel 11 - Tilladelse til skattefri omstrukturering
Afsnit III - Generationsskifte og omstrukturering
Kapitel 12 - Generationsskifte af personlige virksomheder
Kapitel 13 - Generationsskifte af virksomheder i selskabsform
Uddrag fra bogen ()
1. Om begrebet generationsskifte
Generationsskifte opfattes naturligt som noget, der vedrører overdragelse af en virksomhed inden for familien (hvor stor denne familie så end defineres) og fra den ældre generation til den yngre generation inden for familien. I denne fremstilling anskues begrebet generationsskiftebegrebet imidlertid mere bredt, så det rummer enhver overgang af aktiver fra én generation til en anden generation. Det betyder først og fremmest, at “generationsskifte” ikke kun omfatter overgang af aktiv virksomhed men også overgang af passiv kapital som fx fast ejendom, værdipapirer og likvid formue. Bogens hovedsigte er dog på generationsskifte af egentlige virksomheder.
Dernæst er “generationsskifte” ikke begrænset til overgang inden for den nære familie. Selv om det generationsskifte oftest sker fra forældre til børn eller børnebørn, er også overgang til den lidt fjernere familie en naturlig del af området, fx overgang til søskende, nevøer, niecer eller til svigerbørn mv. Ligeledes er overgang til medarbejdere en naturlig del af forståelsen.
Dermod er fondsstiftelse ikke et “generationsskifte”. Fondsstiftelse kan varetage et sikringsformål, der har fællestræk med et generationsskifte, fordi det tjener til at sikre virksomhed eller formue, men overgang til en fond sikrer ikke overgang fra en generation til den næste generation og er derfor ikke udtryk for noget generationsskifte. Fondsstiftelse kan imidlertid være et nyttigt hjælperedskab til et egentligt generationsskifte, jf. nedenfor afsnit 4.
Generationsskifte omfatter enhver overgang; ikke kun overgang ved gave men også overgang ved salg eller arv og naturligvis kombinationer heraf. Det planlagte generationsskifte sker naturligvis ved salg og eller gave i ejerens levende live, men det ultimative generationsskifte i livet sker jo for os alle ved arv. Et planlagt generationsskifte, der gennemføres successivt i flere etaper, og måske henhold til en fastlagt plan, betegnes i almindelighed som et glidende generationsskifte.
Fremstillingen har fokus på det planlagte generationsskifte i levende live og behandler ikke særskilt de særlige proces-, skatte- og afgiftsregler og deraf følgende overvejelser, der træder i kraft, når generationsskiftet først sker ved arv. Imidlertid er det vigtigt at fremhæve, at en betydelig del af de overvejelser og muligheder, der er relevante ved generationsskifte i levende live, også har samme relevans ved dødsfald og arv. Derfor har fremstillingen indirekte relevans også for generationsskifte ved arv.
Som det vil fremgå af fremstillingen, kan et generationsskifte gennemføres med en ganske høj grad af individuel tilpasning, og der er et meget stort manøvrefelt mellem “alt eller intet”.
2. Planlægning af generationsskifte
Det er ikke muligt – og heller ikke hensigtsmæssigt – i en generel fremstilling udtømmende at redegøre for de forhold, som i det konkrete tilfælde bør inddrages i overvejelserne om og planlægningen af et generationsskifte. Hvad der er relevant, må nødvendigvis bero på overblik og indlevelse i den enkelte situation. Der kan dog gøres nogle almindelige bemærkninger.
Overvejelserne om indledning – eller i hvert fald planlægning – af et generationsskifte kommer ofte fra den ældre generation selv, men det er naturligvis også en opgave for tilknyttede rådgivere at modne tanken om et generationsskifte, så overvejelser og planlægning igangsættes, når det er hensigtsmæssigt og/eller nødvendigt for den konkrete familie og den konkrete virksomhed.
Selv om der i almindelighed er forståelse for behovet for rettidige overvejelser om generationsskifte, kan man fra tid til anden møde generationsskiftekandidater, der giver indtryk af ikke at tænke på “når jeg dør” men snarere på “hvis jeg dør”. Det kan være meget ulykkeligt for både familie og virksomhed, hvis tanken om et generationsskifte ikke modnes på den rigtige måde til det rigtige tidspunkt. Det kan være forstemmende at blive konfronteret med en virksomhedsejer, der i en meget høj alder endnu ikke føler sig parat til et generationsskifte, så børn i 50 års-alderen fortsat holdes i uvished om deres egen fremtid. Og det kan være ulykkeligt at indlede en generationsskifte med en virksomhedsejer, der dør undervejs og derfor aldrig opnår glæden ved at nyde frugterne af en livslang indsats med opsparing og sparsommelighed og ej heller glæden ved at se livsværket trives også under ledelse af den unge generation.
Set i dette perspektiv kan man sige, at det vigtigste aspekt ved et generationsskifte er de rettidige overvejelser og den heraf følgende planlægning.
2.1. Relevante hensyn ved generationsskifte
Det er naturligvis helt grundlæggende at få klarlagt de hensyn, der skal tages i betragtning ved et generationsskifte, så der kan sættes hjørneflag for de målsætninger, som skal udgøre rammen for generationskifteovervejelserne og den konkrete planlægning. Hvad er vigtigt? Hvad er mindre vigtigt? Og hvor må vigtige hensyn balanceres overfor hinanden? Hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre? Og hvad kan måske lade sig gøre, hvis man i stedet gør sådan eller sådan?
Det er nyttigt at strukturere analysen af de relevante hensyn, så man overvejer de enkelte hensyn hver for sig og forholder sig til vigtighed, udfordringer og muligheder etc., inden man forsøger at skabe en samlet løsning, der indeholder de bedste balancer. Det vil naturligvis i praksis altid være sådan, at visse hensyn – med varierende styrke – taler for et generationsskifte, mens visse hensyn med vægt taler imod et generationsskifte (i hvert fald på det aktuelle tidspunkt). Kun gennem analysen af de enkelte hensyn er det muligt at tilvejebringe et samlet beslutningsgrundlag vedrørende tidspunktet for, omfanget af og vilkårene for et eventuelt generationsskifte.
Der vil altid være særlige hensyn i den enkelte familie og/eller virksomhed, som vil adskille sig fra de gennemsnitlige hensyn, og derfor kan analysen ikke sættes på en formel. Omvendt er der nogle væsentlige almindelige hensyn, som det altid er nødvendigt at overveje, og som det er metodisk nyttigt at overveje i separate “kasser”, nemlig familien, virksomheden og generationsskiftebeskatningen, jf. nærmere nedenfor. Derudover er det typisk relevant at overveje den juridiske struktur for virksomheden ikke kun fremadrettet efter generationsskiftet men også i forbindelse med selve planlægningen af generationsskiftet. Dette spørgsmål adskiller sig i generationsskiftesammenhæng ikke fra det almindelige spørgsmål om valg af virksomhedsstruktur, jf. kap. 6,1. Imidlertid kan strukturering af virksomheden inden eller i forbindelse med generationsskiftet i visse tilfælde være et hensigtsmæssigt værktøj til at gennemføre generationsskiftet på præcist den mest hensigtsmæssige måde, herunder i det ønskede omfang, og samtidig med mindst mulig skattebelastning, jf. overvejelserne i kap. 12 og 13.
